Gør karriere i en virksomhed, hvor vi tror på frihed under ansvar, og at vores ønsker til arbejdstider er forskellige. Vores adfærd og aflønningsmodel afspejler dette. Tallet 37 timer om ugen interesserer os ikke. For os er det balancen mellem arbejdsliv og privatliv der er det vigtigste for en god karriere hos os.
Vi blander os ikke i hvor meget, hvor henne og hvornår vores kolleger arbejder. Vi har tillid til vores kolleger, og ved at alt arbejde tilrettelægges med respekt for hinanden og i særdeleshed vores kunder.
Hos Gaudium får alle ansatte samme grundløn og herefter får man del i overskuddet. Du bliver altså belønnet for den indsats du yder. Jo mere du arbejder - des mere tjener du. Faktisk fordeles halvdelen af overskuddet.
Vi tager telefonen når den ringer, og så har vi et af markedets laveste timepriser. Med sund fornuft og evnen til at holde vores omkostninger nede, er vi stolte af, at kunne tilbyde vores kunder sådan en løsning.
Vi er alle forskellige og vi er overbeviste om, at man med fleksible arbejdstider og- steder får det bedste udbytte og de gladeste medarbejdere. Vi mødes både fysisk og online, og tilpasser vores arbejdstider med respekt for hinanden og kunderne. En gensidig fleksibilitet der kommer vores kunder til gode. Vi ønsker hinanden det bedste og vi har hinandens ryg - det er glæden ved samarbejde.
Det siger en kollega:
“Jeg knoklede helt vildt på en måned og det lykkedes mig at tjene den bedste månedsløn nogensinde. Det var en fed måde at blive anerkendt for mit arbejde."
Vi søger en erfaren Økonomikonsulent der mestrer hele finansdelen i Business Central, og som drømmer om at gøre karriere i en spændende og anderledes virksomhedskultur.